Product added to basket

  • | 0 | 0

Handelsbetingelser for B2C-Kunder (Private)

Generelle oplysninger

Maskinhandler Indkøbsringen A/S
Soldalen 1
7100 Vejle
CVR-nr. 20781793
E-mailadresse: kundeservice@mi.dk
Telefonnummer: 76 40 86 10

Betaling

Hos shopmi.dk kan du betale med:

  • Dankort/VISA Dankort
  • MasterCard
  • Maestro
  • VISA
  • VISA Electron
  • American Express
  • JCB
  • MobilePay

Shopmi.dk benytter sig af Quickpay som betalingsgateway.
Der tages ikke gebyr ved betaling på shopmi.dk, og beløbet hæves først på dit kort, når vareren er afsendt.

Levering og evt. beskadigelse under transport

Levering sker fra shopmi.dk’s adresse eller direkte fra eksterne leverandørers adresser. Varen bliver sendt med PostNord eller TNT til en hvilken som helst ønsket adresse i Danmark med undtagelse af Grønland og Færøerne. Det er også muligt at afhente bestilte varer på Soldalen 1, 7100 Vejle inden for vores normale åbningstid.

Varen vil blive ekspederet hurtigst muligt og normalt blive leveret inden for 1-2 hverdage, forudsat at varen er på lager. Er varen ikke på lager, sender vi en forventet leveringsdato 1- 3 hverdage efter afgivet ordre pr. mail. Vi fremsender naturligvis alle varer hurtigst muligt, men vi kan ikke forhindre leveringssvigt, restordrer, udsolgte eller udgåede varer samt force majeure.

Du bedes undersøge din vare med det samme, du modtager forsendelsen. Hvis du opdager en fejl eller mangel, som du ønsker at påberåbe dig, skal den straks meddeles skriftligt til os på kundeservice@mi.dk. Hvis en fejl eller mangel som du opdager, eller burde have opdaget, ikke straks meddeles skriftligt til os, kan den ikke senere gøres gældende.

Derfor har du ret til at bede fragtmanden eller postbuddet vente, mens du åbner pakken. Vær særligt opmærksom på dette hvis pakken tydeligvis har lidt overlast under fragten. Når du kvitterer for modtagelsen, godkender du samtidig, at varen er i orden. Dette gælder også, hvis varer stilles i carport eller lignende. Hvis varen er beskadiget, skal du ”nægte modtagelse”, hvorefter postbuddet/fragtmanden tager pakken med igen. Herefter skal vi kontaktes på kundeservice@mi.dk eller tlf. 76 40 86 10.

Hvis du fortryder dit køb (fortrydelsesret)

Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Fristen løber fra den dag, du modtager varen.

Du skal inden 14 dage fra varens modtagelse meddele os, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal sendes til kundeservice@mi.dk. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at benytte din fortrydelsesret. Brug evt. standardfortrydelsesformularen som du finder nederst på denne side.

Varen skal returneres til:
Maskinhandler Indkøbsringen A/S
Soldalen 1
7100 Vejle

Returnering af varen sker for din regning. Varen skal altid returneres i original emballage samt være forsvarligt indpakket. Du har selv ansvaret for pakken/varen, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvitteringen. Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller pakker uden omdeling.

Bemærk: Du kan miste dit købsbeløb, helt eller delvist. Det sker, hvis varens værdi er forringet fordi:

  • Du har taget varen i brug
  • Varen er beskadiget, mens du havde ansvaret for den
  • Du har håndteret varen på anden måde, end det var nødvendigt for at kunne fastslå varens art, egenskaber, og den måde som den fungerer på.

Når varen er modtaget af shopmi.dk/Maskinhandler Indkøbsringen A/S, foretages der en vurdering af værdiforringelsen af produktet, og beløbet fratrækkes den oprindelige salgspris i forbindelse med tilbagebetalingen.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du ophæver din købsaftale ved at gøre brug af din fortrydelsesret, er vi forpligtet til at refundere alle betalinger, vi har modtaget fra dig inklusive leveringsomkostninger (undtaget eventuelle omkostninger forbundet med at du har valgt en leveringsmetode, som ikke er den standardlevering, vi tilbyder), uden ubegrundet forsinkelse og senest 14 dage fra den dag, hvor vi modtog din meddelelse vedrørende fortrydelse af købsaftalen.

Refunderinger vil blive tilbageført til dig via den samme betalingsmetode, som du brugte i forbindelse med det oprindelige køb, medmindre vi udtrykkeligt har aftalt med dig, at anden refunderingsmetode er mulig. Vi opkræver ikke gebyrer i forbindelse med refunderingen. Vi tilbageholder imidlertid din refundering, indtil vi har modtaget de refunderede varer, eller indtil du har forsynet os med bevis for, at du har returneret de omhandlede varer, alt efter hvilken omstændighed der indtræder først.

Hvad gør vi med dine personlige oplysninger (persondatapolitik)

For at du kan indgå aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger:

  • Navn
  • Adresse
  • Telefonnummer
  • E-mailadresse

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig.

Overstående data registreres hos Maskinhandler Indkøbsringen A/S og opbevares sammen med oplysninger om, hvilke varer du har købt i minimum 5 år fra udgangen af det regnskabsår, oplysningerne vedrører, jf. bogføringsloven § 10.

Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om, præcis hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor. Data transmitteres og lagres elektronisk i ukrypteret form.

Den dataansvarlige for shopmi.dk er Maskinhandler Indkøbsringen A/S, Soldalen 1, 7100 Vejle. Oplysninger afgivet til shopmi.dk er tilgængelig for ansatte hos Maskinhandler Indkøbsringen A/S.

Oplysninger videregives eller sælges ikke til tredjepart. Dog videregives oplysninger til udvalgte og betroede tredjemænd, der er berettiget til at benytte dine personlige oplysninger med henblik på at levere de varer, som du har bestilt, og kunne holde dig orientereret om status på din ordre. Oplysninger videregives også til berettigede tredjemænd i forbindelse med misbrug af betalingskort.

Vi vil rigtig gerne høre din mening om os - både ris og ros. Derfor videregiver vi nogle få informationer (navn, e-mail og ordrenummer på dit køb) til Trustpilot.dk, som efterfølgende sender dig en e-mail, hvor du har mulighed for at skrive en anmeldelse af os.

Som registreret hos Maskinhandler Indkøbsringen A/S har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven. Henvendelse i forbindelse hermed rettes til Maskinhandler Indkøbsringen A/S via e-mail mi@mi.dk.

Cookies

For at forbedre brugeroplevelsen på shopmi.dk anvendes der cookies på hjemmesiden.
Cookies er en standardteknologi, som de fleste hjemmesider bruger i dag. En cookie er en lille tekstfil, der lagres i din webbrowser og registrerer dig som unik bruger. En cookie kan ikke sprede virus eller andre skadelige programmer.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker fx, hvad du har lagt i indkøbskurven, om du tidligere har besøgt siden, og om du er logget ind. Du kan læse mere om vores brug af cookies HER.

Hvis du har spørgsmål angående dine cookies, kan du henvende dig til mi@mi.dk

Forbehold

Der tages forbehold for udsolgte varer, svigtende leverancer tryk-, pris- og billedfejl.

Klageadgang

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til kundeservice@mi.dk eller på telefon 76 40 86 10. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, via www.forbrug.dk. Du kan også anvende EU-Kommissionens online klageportal, hvilket dog hovedsageligt vil være relevant, hvis du er forbruger med bopæl uden for Danmark. Du finder klageportalen her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/.

 

 

Standardfortrydelsesformular

Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende.

Til Maskinhandler Indkøbsringen A/S, Soldalen 1, 7100 Vejle – e-mail: kundeservice@mi.dk:

- Jeg/vi (*) meddeler herved, at jeg/vi (*) ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med
min/vores (*) købsaftale om følgende varer (*)
- Bestilt den (*)/modtaget den (*)
- Forbrugerens navn/forbrugernes navne (*)
- Forbrugerens adresse/forbrugernes adresser (*)
- Forbrugerens underskrift/forbrugernes underskrifter (*) (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)
- Dato
(*) Det ikke-relevante udstreges.